|
|
|
Symptomerne ved HC er meget varierende fra patient til patient. Det afhænger blandt andet af, hvornår sygdommen bryder ud. Således er der stor forskel på symptomer hos børn, hos midaldrende og hos ældre.
|
|
HC starter oftest mellem 35- og 45-års alderen og er karakteriseret ved både fysiske (neurologiske) og psykiske symptomer. Det er især de psykiske symptomer, som er belastende for patienten og familien og kan være det første tegn på sygdommen i form af ændringer i personligheden. Senere kan der udvikles hukommelsesproblemer, nedsat koncentration og initiativløshed, tvangstanker og vrangforestillinger, ligesom depressioner er hyppige. De neurologiske symptomer er i første række de ufrivillige, kastende bevægelser, der medfører en usikker gang. Senere kan der komme tale- og synkebesvær. Hos mange ses et betydeligt vægttab.
|
|
Kan starte før skolealderen, men HC hos børn er sjælden og udgør kun få procent af alle tilfælde. Ses både hos piger og drenge og er som regel arvet fra faderen. Hos børn er det de psykiske symptomer, som er fremherskende i form af adfærdsvanskeligheder og vanskeligheder med tillæring. Der kan være vrangforestillinger og børnene kan udvise en destruktiv adfærd. Ufrivillige bevægelser ses ikke, men til gengæld en stivhed i muskulaturen (rigiditet) ligesom finmotorikken kan være påvirket.
|
Når HC begynder efter 55- til 60-års alderen har det et mere godartet forløb. De psykiske symptomer er ikke så fremtrædende og sygdomsbilledet er præget af ufrivillige bevægelser.
Læs mere om symptomerne ved HC i pjecen: Huntingtons chorea – en orientering.
|
|
|
|